Almindelige modermærker og fregner
Det er helt normalt at have fregner og modermærker, og deres antal stiger med alderen.
Langt de fleste af dem er helt fredelige, men kræver blot opmærksomhed.
Bestil en tid hos lægen:
Hvis der sker ændringer, skal du henvende dig til lægen.
Det skal du gøre:
Holde øje med om modermærkerne forandrer sig (se evt. beskrivelsen nedenfor).
Undgå for megen solbadning især midt på dagen.
Brug solcreme.
Husk at solarium også kan give modermærkekræft.
Hvis du synes, dine modermærker ændrer sig
Hvis du synes, at et modermærke pludselig begynder at vokse hurtigt, bliver kantet, ændrer farve til sort, måske med små sorte øer omkring, begynder at klø eller bløde, så skal du kontakte lægen straks. Det kan være tegn på, at modermærket er ved at udvikle sig til ondartet modermærkekræft, og det skal behandles så hurtigt som muligt.
Hvis dit modermærke har ændret sig
Hvis dit modermærke har ændret form, størrelse, farve, bløder eller har sår på eller kløer, skal du straks bestille tid hos lægen.
Det skal du gøre:
Bestil en tid hos lægen med det samme.
OBS: Beskrivelsen er ikke udtømmende. Kontakt lægen, hvis du er i tvivl